|
Skilteproduktion siden 1953.....
SRI Skilte blev startet som et enkeltmandsfirma under små kår tilbage i 1953. SRI var en forkortelse for "Skandinavisk Reklame Industri".
I 1962 tog Hans Nørskov ansættelse i skiltefirmaet, og sammen med en kompagnon overtog han firmaet i 1970. Dette blev startskuddet til, at firmaet gennemgik en rasende udvikling. De første salgskonsulenter blev ansat og en decideret produktion af lysskilte blev påbegyndt. En produktion, som man ret hurtigt opnåede høj faglig ekspertise i.
Firmaet har siden udvidet sine aktiviteter til at være landsdækkende, samtidig med, at en stor del af produktionen eksporteres. Hans Nørskov overtog i 1982 selv firmaet, og i 1991 var det efterhånden blevet tid til et generationsskifte, hvorfor Allan, Jan og Flemming blev medejere af firmaet. I 1994 var generationsskiftet gennemført, og Flemming Nørskov har siden da været virksomhedens administrerende direktør.
I kraft af virksomhedens mangeårige erfaring og knowhow kan vi i dag tilbyde markedets bedste kvalitet. Vi har forstået at følge med tiden og ser det som en udfordring hele tiden at udvikle nye idéer og løsninger til vore kunder.
|